Beretning 2017

Beretning for Aabybro Antennelaug for året 2017:

Præsentation af bestyrelsen:

Aabybro Antennelaug er medlem af en fælles forening bestående af Biersted, Nørhalne, Birkelse/Ryaa samt Sulsted kaldet AaBN. Denne forening driver fælles hovedstation, master og har i fællesskab en serviceaftale med Dansk Kabel Tv , der omhandler service på alle medlemmers anlælg.

I AaBN var der aftalt et forløb hvor vi alle skulle prøve at lave en fælles aftale med en udbyder, således dette kunne komme til gavn for alle disse foreningers medlemmer ( ca. 4000 ).

Vi i Aabybro opsagde vores aftale med YouSee til ophør 01/01-2018.

Vi erfarede at de 4 andre foreninger havde lavet en fælles aftale med en udbyder udenom Aabybro. Det gav lidt knorren på tråden samt en meget stor møde aktivitet i vores fores forening, hvor vi skulle beslutte hvad vi skulle gøre.  Jeg vil gerne takke mine bestyrelsesmedlemmer for et meget stort arrangement og offervilje.

Vi måtte forlænge vores aftale med vores udbyder frem til 01/01-2019, samt undersøge hvilke muligheder der er for forsat god og stabil drift af vores forenings tv og internet signal.

Bestyrelsen fandt frem til YouSee, Stofa og ASOM-net . ASOM-net vil være egen forbindelse i samarbejde med ca. 55.000 andre tilslutninger. Her kan nævnes Klarup, Hjørring samt Sæby, med flere.

Bestyrelsen har haft møder med disse udbydere, og fået fremsendt adskillige udkast til en kontrakt. Bestyrelsen har valgt, da vi havde vanskeligt ved at blive enige i bestyrelsen, valgte vi at få udarbejdet en anbefaling fra et uvildigt firma. Bestyrelsen har valgt Brix & Kamp, således vi kunne sammenholde betingelser, priser og øvrige vilkår, på et ens grundlag.

Brix & Kamp's indstilling er, vi går i skarp dialog med Stofa og YouSee, da de stort set er økonomisk og indholdsmæssigt identiske. ASOM-net  bliver valgt fra, da der kræves ekstern hjælp til at få en bredbåndsløsning op og stå, samt drifte denne ved nedbrud hos den enkelte bruger. ( Hvis moden falder ud / går i stykker, opstart hos den enkelte bruger m.v.)

Bestyrelsen vil udfra den udarbejdet anbefaling tage kontakt YouSee og Stofa, således vores forening kan få de bedste priser og betingelser, og så få gener som muligt for vores medlemmer. Bestyrelsen vil benytte Brix & Kamp efter behov i dette forløb.